Vis Kirsten Dinesens profilHelt forkert navn?
Nu er jeg for alvor blevet i tvivl. Nu er der en ny ekspert på banen, Martin Freund, der har skrevet ret sjovt om virksomhedsnavne.
Ifølge Freund er der en masse ting man ikke må:
1. Forkortelser virker upersonlige
3. Du kan brænde dig på den seneste trend
Personligt har jeg jo godt og grundigt taget livet af mit gamle firmanavn Front Page Public Relations, fordi det er så misvisende i dag, hvor PR handler om at være på ultra mange sider på én gang – både i medierne og de mest mystiske steder på internettet. I 80’erne derimod var PR sådan cirka noget af det smarteste. Det handlede især om nyheder – og forsider.
Så måske skal mit nye firma hellere hedde ”landing page” eller ”mulitple pages”. Nu er jeg jo i gang med bogen ”The Pull Society”, men som en kollega sagde, så var det lige en tand for ”web 2.0 syret”. Personligt synes jeg, at void eller cluetrain er super fede ord. For de web indforståede så refererer void til bogen Touching the Void, der bruges som et af de første eksempler på Long tail økonomien og Cluetrain er et fiktivt ord der knytter sig til forbrugermanifestet af samme navn fra 1999.
Omvendt så er der ifølge Freund hele 8 kategorier, virksomhedsnavne kan falde ind under. Hans eget bureau Brandy (det må vist være i kategorien 4.a Betydningsdefineret). Og det er rigtig populært i branchen. Bare på PR navne som Agenda, Radius, Outcome, Communique, Kreab. Eller DM bureau navne som: Relevans, Relationshuset, Responsive eller Dialouge People (der i øvrigt er en del af WDP gruppen).
De store reklamebureauer har jo altid været eksperter til det med navne. Det er derfor man har eller haft bureauer med navne som DDB, BBDO, WDP, WPP, CGI, JKL. En del er i øvrigt medlemmer af DRRB eller BPRV. Jeg har selv tidligere arbejdet i Euro RSCG og i Lowe’s datterselskab Draft (der er en del af IPG). Hvad de færreste ved, er de to sidste er navngivet efter stifterne (fejl 4 på Freunds do-not-liste), ligesom WDP (det må vist være en dobbelt fejl).
Derfor har jeg med stor glæde navngivet mit firma b-2. Det indeholder vist flere fejl (Fejl 1 og fejl 2, da jeg dermed kan udelukke NGOere og offentlige virksomheder). Historien bag navnet er ret banal. Jeg synes ikke, man rent metodisk bør skelne mellem b-2-b eller b-2-c når man skaber strategien for en kampagne. Mange kampagner bliver til på baggrund af fordomme om hvordan ”man bør kommunikere” til et bestemt segment. Og så er der en tæt sammenhæng til min mands arkitektfirma, der på det tidspunkt hed Arkitekt Bertelsen (fejl4), i daglig tale B, fordi vi arbejder sammen om koncept og strategi for bl.a. shoppingmalls i Kina. Men så fusionerede han med en anden arkitekt og blev til Bertelsen & Scheving Arkitekter (fejl 4 igen – men de bygger altså nogle pæne huse, se på her.
Men mon ikke det går alligevel. Set i lyset af at vi alle udmærket ved hvad både IBM, TDC og FDM osv. er. Og vi ved jo godt hvorfor: de har nemlig fået godt hjælp til branding af alle mine dygtige kollegaer ude omkring på kommunikationsbureauerne.
